Om os
Kenlo skaber tidløst interiør i rustfrit stål med fokus på kvalitet, funktion og æstetik.
Alle produkter håndlaves på vores værksted nær Viborg, hvor solidt håndværk og præcision sikrer et gennemført resultat.
Vi tilbyder også specialtilpassede løsninger, skabt efter dine mål og idéer.
Hvem er vi?
Kenlo er et dansk designbrand med fokus på eksklusivt interiør i rustfrit stål. Vi skaber møbler og interiørløsninger, hvor æstetik, funktion og holdbarhed går hånd i hånd.
Alle Kenlo-produkter fremstilles i Sparkær nær Viborg i samarbejde med erfarne specialister med årtiers ekspertise inden for smedefaget og stålbranchen. Hvert produkt bygger på solid håndværksmæssig viden, høj præcision og respekt for materialet.
Bag Kenlo står kreative kræfter og dygtige håndværkere, der forener moderne design med klassisk smedearbejde. Uanset om du vælger en standardløsning eller et specialtilpasset produkt, er ambitionen den samme, at levere interiør, der føles lige så rigtigt om 10 år, som det gør i dag.
Vi glæder os til at byde dig velkommen i Kenlos univers og hjælper altid gerne, hvis du har spørgsmål eller særlige ønsker.
MATERIALE
Rustfrit stål er kernen i alle Kenlo-produkter. Et materiale valgt for sin styrke, hygiejne og genanvendelighed. Vi designer med respekt for stålets naturlige egenskaber og skaber produkter, der er tænkt til at holde i generationer.
Alle produkter produceres i Danmark, og vores stålleverandør er ISO 9001- og EN 1090-2-certificeret samt CE-mærket, hvilket sikrer dokumenteret kvalitet og ensartede produktionsstandarder.
Hvert produkt gennemgår en avanceret slibningsproces, der giver en ensartet og raffineret overflade uanset om finishen er børstet, blank eller curled. Alle kanter afrundes omhyggeligt for et rent, sikkert og eksklusivt udtryk.
Vedligeholdelse
Rustfrit stål er et hygiejnisk og særdeles holdbart materiale, skabt til daglig brug og lang levetid. Over tid vil let patina og fine ridser opstå som en naturlig del af materialets karakter og tilføre hvert produkt et unikt udtryk.
Til almindelig rengøring anbefales en fugtig mikrofiberklud, eventuelt med en mild sæbeopløsning. Tør altid efter med en ren, tør klud for at bevare overfladens finish. Mindre overfladiske mærker kan i mange tilfælde reduceres med en blød nylonsvamp polér altid i samme retning som stålets børstning.
CUSTOMIZATION
Vi tilbyder skræddersyede løsninger til dine unikke idéer fra specialdesigns og tilpassede mål til justeringer af vores eksisterende kollektioner, så de passer perfekt ind i dit rum.
For nylig har vi blandt andet designet en 8-sektioners speciallavet reol, inspireret af vores japanske reol samt vægmonterede hylder i en samlet længde på 300 cm. Et projekt, hvor funktion, proportioner og æstetik blev tilpasset kundens ønsker ned til mindste detalje.
Har du en idé eller et særligt behov, er du altid velkommen til at kontakte os på kontakt@kenlo.dk, så hjælper vi med at omsætte din vision til et færdigt produkt. Du kan forvente svar og tilbud inden for 1–2 hverdage. Bemærk, at leveringstiden kan være længere ved specialordrer.
Vi ser frem til at skabe noget unikt sammen med dig.